Skattevæsenet lever i fantasiland – og vi skal betale gildet
Kære læsere, hold jer fast! Det inkompetente skattevæsen er på den igen. Denne gang har de præsteret at holde fast i en påstand, som de ikke engang kan bevise. Ja, I hørte rigtigt – de har ingen beviser, men insisterer alligevel på at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Måske er det bare ønsketænkning?
Skatteministeriet: Vi gætter bare, men det er nok rigtigt
Skatteminister Rasmus Stoklund påstår friskt, at beregningen fra 2023 stadig holder vand. Men hvad baserer han det på? Luftkasteller og fromme ønsker? Det er jo helt grotesk, at en så central påstand ikke kan dokumenteres. I det private erhvervsliv ville sådan en fadæse resultere i fyresedler på stribe!
Ombudsmanden: Det er uheldigt, men vi tror på det alligevel
Selv Folketingets Ombudsmand måtte erkende, at sagen ikke ligefrem styrker tilliden til de offentlige myndigheder. Men han “betvivler ikke rigtigheden” af påstanden. Jamen, for pokker! Skal vi virkelig stole blindt på et system, der ikke engang kan finde deres egne beregninger?
Nye beregninger på vej – mon de denne gang husker at gemme dem?
Nu lover skatteministeren, at der skal være åbenhed om beregningerne. Sikke dog en nyskabende idé! At være åben om grundlaget for beslutninger, der påvirker millioner af danskere. Det burde jo være en selvfølge, men åbenbart ikke i vores kære skattevæsen.
Vurderingsstyrelsen: Vi holder fast i vores fantasital
Og som prikken over i’et nægter Vurderingsstyrelsen at ændre deres kommunikation. De holder stædigt fast i de magiske tal, som ingen kan bevise. Det er jo nærmest komisk, hvis det ikke var så sørgeligt.
Konklusion: Skattevæsenet jonglerer med luftkasteller
Kære læsere, vi står tilbage med et skattevæsen, der bygger deres kommunikation på påstande, de ikke kan bevise. De forventer, at vi bare skal acceptere deres ord som lov. Er det virkelig sådan, vi ønsker vores offentlige sektor skal fungere? Det er på tide, at nogen tager ansvar og rydder op i dette bureaukratiske cirkus. Men indtil da, kan vi jo bare læne os tilbage og grine af galskaben – mens vi betaler vores skatter, selvfølgelig.
