En regning på en krone? Seriøst, Skattestyrelsen?
Der er gode grunde til at undre sig over, hvad der foregår hos vores højt betroede offentlige instans, Skattestyrelsen. De er tilsyneladende blevet så belastede, at de har besluttet sig for at indsamle hver eneste forstyrrende øre – bogstaveligt talt. Ja, du læste rigtigt. Renteopkrævninger på under én krone bliver nu jubilant udsendt til asfalten – digitalt selvfølgelig, for at spare på portoen.
En kompleks “oprydningsopgave”? Ingen undskyldninger her!
Hvis man troede, at skattemarkedet handlede om cool, professionelle taljonglører, vil jeg foreslå, at man åbner øjnene op. Den konstituerede fagdirektør, Rikke Busk Ginnerup, praler af en “større oprydningsopgave”. Komplekse data? Jeg ved ikke med dig, men at skulle finde ud af, hvem der skylder under en krone, lyder for mig som en opgave, selv en fritidsmatematiker kunne klare på en regnfuld søndag.
Småt beløb, stort bureaukrati: En glimrende forvaltning!
Indrømmet, det er imponerende at høre om den (angiveligt) automatiserede udsendelse, der koster mindre end kaffebudgettet på et gennemsnitligt kontor. Men det bliver jo festligt, når folk ringer ind for at spørge, hvorfor de skylder en femmer. Tænk på det administrative maskineri, der holder disse latterlige rentesager i live! Hvem har nogensinde sagt, at den offentlige sektor ikke ved, hvordan man jonglerer med ressourcer så elegant?
En “forpligtelse” fyldt med idiotisk charme
Det er altid godt at vide, at vores skattepenge anvendes forsvarligt – som i denne storslåede opgave med at inddrive ikkelignende micro-betalinger. Man bliver næsten rørt over bureaukratiens evige pligtfølelse, selv når det kommer til at spænde ben for sig selv med opkrævninger, der er så små, at de ikke kan finansiere et tyggegummi.
Ser vi fremad, eller kigger vi bare ned?
Mens vi forholder os til den eksisterende absurditet af et system, er der måske håb forude med et lovforslag, der skal indføre en bagatelgrænse på 50 kroner. Ja, det kan lige frem virke som en strålende ide, at fokusere på væsentlige beløb frem for at kravle efter det tabte drømmeprojekt; åh så fornuftigt!
Det næste skridt? Måske vil man indsætte en liste over, hvordan man undgår at være til grin, mens man opfylder sin “offentlige pligt”.
