Borgmester scorer kassen på kørselsgodtgørelse: 120.000 kr. på bare to år
I et land, hvor almindelige borgere må vende hver en krone, har vores kære folkevalgte åbenbart ingen problemer med at brænde skattekroner af på luksuriøse køreture. Varde Kommunes borgmester Mads Sørensen (V) har på blot to år indkasseret svimlende 119.553 kroner i kørselsgodtgørelse – et beløb mange danskere ville være glade for at tjene på et helt års arbejde.
Sørensen påstår, at han er “overrasket” over at ligge i toppen af listen over politikere med størst kørselsgodtgørelse i Syd- og Sønderjylland. Ja, det er vi andre også, Hr. Borgmester! Særligt når man tænker på, at vi lever i 2025, hvor videokonferencer og hjemmearbejde er blevet normalen for alle os andre dødelige.
Rullende luksuskontor på skatteborgernes regning
Borgmesteren har tilbagelagt imponerende 32.143 kilometer på to år. Det svarer til næsten en jordomrejse ved ækvator! Men det er selvfølgelig “geografien” og “aktivitetsniveauet”, der er skyld i det enorme kilometertal. Ikke det faktum, at man kan score en skattefri godtgørelse på knap 4 kroner pr. kilometer.
Og hvad laver borgmesteren så i sin bil? Jo, han “holder møder, snakker i telefon og forbereder sig” i sit “rullende kontor”. Mon ikke de fleste private virksomheder ville finde det en smule ineffektivt at lade deres direktører bruge timevis i trafikken, når et simpelt online-møde kunne klare sagen?
Kontrollen svigter – igen
Det mest groteske er, at der tilsyneladende ikke er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved disse enorme beløb. TvSyd skriver ganske vist, at “tingene er foregået helt efter kørebogen”, men hvem kontrollerer egentlig disse kørselsregnskaber? Hvem sikrer, at hver eneste kilometer faktisk er kørt i kommunens tjeneste?
I det private erhvervsliv ville en medarbejder med så høje kørselsudgifter blive bedt om at redegøre for hver eneste tur. Men i det offentlige? Der kan man åbenbart bare indberette løs, og så falder pengene prompte på kontoen.
Borgmesterens kreative undskyldninger
Sørensen forklarer sin ekstreme kørsel med, at han har “8-12 møder ude af huset på en normal arbejdsdag”. Hvis det virkelig er tilfældet, må man spørge sig selv, hvordan borgmesteren overhovedet finder tid til at passe sit egentlige arbejde på rådhuset?
Og hvorfor bruger han ikke kommunens biler? Jo, for han vil ikke “lægge beslag” på dem. Hvor betænksomt! Det har selvfølgelig intet at gøre med, at kørselsgodtgørelsen i egen bil er en ganske lukrativ forretning.
Toget til København – den store ofring
Borgmestrene forsikrer os om, at de foretrækker at tage toget til København. Sikke en opofrelse! Men mon ikke det snarere skyldes, at de kan arbejde mere effektivt i toget end bag rattet? Eller måske er det fordi, at selv vores gavmilde politikere kan se, at en køretur til hovedstaden ville være alt for pinlig at sætte på regningen?
Det er bemærkelsesværdigt, at Sørensen aldrig har “tænkt over” sit ekstreme kørselsforbrug. Måske skulle han begynde at tænke lidt mere over, hvordan skatteborgernes penge bruges mest effektivt. Men hvorfor bekymre sig, når man kan køre land og rige rundt på andres regning?
En simpel løsning på et dyrt problem
Løsningen er indlysende for enhver med bare en smule fornuft: Indfør et loft over kørselsgodtgørelse, kræv detaljeret dokumentation for hver eneste tur, og overvej om ikke flere møder kunne afholdes digitalt. Men det ville jo kræve, at nogen i det offentlige system faktisk turde tage ansvar og stille krav til vores folkevalgte.
Indtil da kan borgmestrene fortsætte deres luksuriøse roadtrips på vores regning, mens de forsikrer os om, at det alt sammen er i kommunens tjeneste. Og vi andre kan bare betale gildet gennem vores skatter.